Birmakredsens historieprojekt bygger racens historie op igen fra primærkilder. Målet er ikke at gentage den bedst kendte fortælling, men at undersøge, hvad der faktisk kan dokumenteres – og tydeligt markere det, vi endnu ikke ved.
Viden er kun magt, når den deles.
Historien tilhører ikke den, der finder den. Den tilhører os alle.
Birmakredsens historiske arbejde bygger på et enkelt princip: Kilder, stamtavler, billeder, udstillingskataloger, arkivfund og nye forbindelser skal ikke gemmes væk, men deles, dokumenteres og kunne efterprøves af andre.
Meget af racens tidlige historie er gennem årtier blevet fortalt igen og igen. Når vi går tilbage til samtidige kilder, originale stambøger og arkiver, viser historien sig ofte at være både mere nuanceret og mere spændende.
Arbejdet er derfor ikke afsluttet, bare fordi noget bliver offentliggjort. Nye fund kan ændre det, vi troede, vi vidste, og gamle konklusioner kan korrigeres, når nye kilder dukker op.
Vi krediterer de mennesker, arkiver, biblioteker og forskere, som hjælper med at åbne materialet, og vi angiver vores kilder, så andre selv kan følge sporene videre.
Målet er ikke at eje historien. Målet er at forstå den, bevare den og dele den.
Historien i praksis
Historiedelen skal ligne et levende forskningsunivers. Derfor samler vi de vigtigste indgange i grafiske kort, som forbinder artikler, databaser og kilder.
Racen fortalt gennem de fund, der ændrer historien
Her samler vi længere artikler om de katte, mennesker og kilder, der former vores forståelse af Hellig Birma. Artiklerne bliver opdateret, når nye primærkilder ændrer billedet.
Youyou, Timour og “Lynx du Laos”
Hvordan kunne “Laotian Lynx” ende i Timours plads i moderne stamtavler, når Baudoin i 1931 knytter navnet til Youyou – og LOS placerer Timour én generation senere? Første artikel følger fejlsporet tilbage til kilderne.
Læs artiklen →Primærkilder først
Vi prioriterer originale stambøger, udstillingskataloger, samtidige bøger og tidsskrifter, fotografier og arkivmateriale. Senere genfortællinger bruges som spor, men ikke som endeligt bevis, hvis de kan kontrolleres mod en ældre kilde.
Kildekritik er en del af formidlingen. Når to kilder er uenige, skjuler vi ikke konflikten. Databasen og artiklerne skal vise, hvad der er sikkert, sandsynligt og stadig uafklaret.
En forskningsbaseret tidslinje
Philippe Jumaud kan dokumenteres som optaget ved École vétérinaire de Lyon. Hans senere tekster får stor betydning for den tidlige racefortælling.
De første franske spor samles omkring katte, udstillinger, Jumauds publikationer og miljøerne i bl.a. Paris, Lyon og Sydfrankrig.
En dokumenterbar stamtavlelinje kan følges gennem Hiram-Roi, Poupée, Timour, Lon-Saito og frem til Sinh de Saint Hubert.
Racen kan følges i Frankrig, Schweiz og Tyskland gennem stambøger, udstillingsmateriale, opdrætternavne og samtidige publikationer.
Det danske FD-materiale giver et stort nyt kildelag med tusindvis af navne og tidlige stamtavler, som nu registreres systematisk.
Nogle af de vigtigste fund
Det vi stadig leder efter
Projektet er ikke færdigt. Vi leder fortsat efter komplette kataloger fra franske udstillinger i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne, flere schweiziske og tyske registreringer, enkelte CFA- og GCCF-spor samt materiale, der kan belyse de tidligste danske forbindelser.