Hellig Birma skal give indtryk af en harmonisk, medium stor kat med god knoglebygning, et blødt men tydeligt maskemønster og de hvide poter, der er racens særkende.
Det er samspillet mellem disse træk, der skaber Birma-udtrykket. Man skal ikke kunne pege på én enkelt detalje og sige “dér er racen” – helheden er vigtigere end én perfekt handske eller én bestemt farvenuance.
Helhedsindtryk
Birmaen er hverken ekstremt slank eller meget kompakt. Den har en forholdsvis lang krop, korte stærke ben og runde poter. Hanner må gerne fremstå mere massive end hunner.
Hoved og øjne
Hovedet skal have stærk knoglebygning, en let rundet pande og fyldige, noget afrundede kinder. Næsen er middellang med en let indbugtning, men uden et markant stop. Øjnene er middelstore, let ovale og dybblå.
Krop og hale
Kroppen beskrives i FIFe-standarden som let langstrakt. Benene er korte og stærke. Halen er middellang og skal danne en fjerbusk, der harmonerer med kattens øvrige proportioner.
Pels og maskefarve
Pelsen er lang til semilang afhængigt af kropsdelen: kortere i ansigtet, længere over kinder, ryg og flanker. Teksturen skal være silkeblød, og der er kun lidt underuld. Maskefarven ligger på ansigt, ører, ben, hale og kønsområde og skal stå i god kontrast til kroppen.
De hvide poter
På alle fire fødder findes de hvide “handsker”. På bagbenene fortsætter det hvide på bagsiden i kiler eller “gauntlets”. Symmetri vægtes højt i udstillingsstandarden, men mindre uregelmæssigheder er almindelige i den levende race.